• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Hjem
  • Kontakt
  • Blog

Nordcoag2011

Når nu man kan

november 23, 2012 Uncategorized

Polyrattan, Træ eller Metal bænk?

Min kone og jeg står foran at skulle modernisere vores have og vi har rigtig mange gode ideer. Vi taler blandt andet om at få lavet en flot indkørsel foran huset… altså sådan en med et springvand i midten som bilerne så kan køre rundt om. Ikke at vi bor på en herregård eller et gods, men vi synes bare begge at det ser godt ud og så kan det være rigtig praktisk.

Men der holder vi så også om med at være enige. Eller det vil sige, at vi har i hvert fald fundet en ting som vi slet ikke er enige om og det er hvordan selve havedelen skal udsmykkes.

Da det er mig der slår græsset, så har jeg en forkærlighed for at der er færrest mulige ting der kan stå i vejen og mest muligt græs på en gerne meget flad plæne. Min kone vil derimod gerne have bede, statuer, vandfald og alle mulige andre ting. Lige nu går bølgerne højt om hvorvidt vi skal have en havebænk i polyrattan, træ eller metal. Hun læste denne artikel og blev inspireret.

Polyrattan er let at holde

Jeg er fortaler for at vi vælger noget i polyrattan. Ikke nok med at det stort set slet ikke skal vedligeholdes, så er det også relativt nemt at flytte rundt på da det normalt ikke er særlig tungt. Min kone derimod har forelsket sig i en gammel antik bænk i metal (jeg tror det er støbejern for det er helt urimeligt tung). Den er fyldt med en masse mønstre og udsmykninger der helt sikkert gør, at græsslåmaskinen ikke kan komme ind under den.

Det argument virker desværre ikke på hende, så lige nu går vi hver især og tygger lidt på hvordan vi bedst kan tale vores sag så den anden giver sig. Det letteste ville naturligvis være ikke at blive enige, for så får vi slet ikke nogen bænk (og det er det jeg helst vil), men jeg ved også at jeg vil komme til at høre for det i mange år ud i tiden og det orker jeg simpelthen ikke.

Måske træ er en mellemløsning

Når vi nu har gået og forhandlet lidt, så håber jeg at jeg kan introducere en mellemløsning i form af en ældre havebænk i træ. Den slags forhandlingsteknik var noget jeg lærte på et kursus for nogle år siden og det har hjulpet mig igennem en masse af den slags forhandler på både den private og den arbejdsmæssige front.

Bænken jeg har kig på er antik i den franske landstil og jeg ved at min kone ikke kan stå for den slags. Den vejer ikke specielt meget og prisen er også yderst rimelig. Men nu tager vi lige en uge eller to mere og så tror jeg hun er mør til en mellemløsning som vi begge kan acceptere.

Categories: Uncategorized Tags: bænke, design, have

Previous Post: « Hvor finder jeg juridiske dokumenter?

Copyright© 2021 · Cookd Pro Theme by Shay Bocks

FØLG OS PÅ DE SOCIALE MEDIER

FACEBOOK
INSTAGRAM
TWITTER
GOOGLE +
 

ADDRESSE/KONTAKT

  • Råsted Kirkevej 9,7570 Vemb
  • +45 36991313
  • info@http://nordcoag2011.dk/

INFORMATIONER

  • HJEM
  • KONTAKT
  • BLOG

DIN SIKKERHED

Hos os kan du vide dig sikker på, at dine informationer forbliver sikre og ikke bliver brugt til underlige ting. Så du kan trygt læse med og kommentere.

Copyright RK Portals - Råsted Kirkevej 9, 7570 Vemb | CVR: 28823282 | Tlf. +45 36991313